Vi er glade for at kunne annoncere at Nextdoor, verdens største lokale app for naboer, officielt er lanceret i Danmark. Danmark er det niende land, som bliver en del af nabolaget! Allerede inden den officielle lancering, har danskerne taget godt imod Nextdoor. 70 nabolag er allerede en del af platformen. I København alene, er der 50 nabolag, som aktivt bruger Nextdoor, hvilket er 36 procent af alle nabolag i byen. Ålekistevej/Slotsherrensvej, som indtil videre er det største nabolag i Danmark, har allerede 232 medlemmer.
Diane, socialrådgiver og medlem af Nextdoor i nabolaget Ålekistevej/Slotsherrensvej, har brugt Nextdoor til at møde nye mennesker efter hendes børn er flyttet hjemmefra for at læse på universitetet. Diane har i mange år følt sig forbundet med sine naboer, men pludselig følte hun sig som en fremmed i sit eget nabolag. Da Diane hørte om Nextdoor, blev hun medlem for at kunne få nye venner tæt på hvor hun bor. Fordi Diane arbejder som socialrådgiver giver Nextdoor ekstra god mening for hende, da det kan anvendes til at bringe mennesker tættere sammen, bekæmpe ensomhed, og til at hjælpe de mennesker, som har allermest brug for det. Derudover ser hun en mulighed for at kunne fremme sikkerheden i både sit eget og andres nabolag.
Vi er glade for at danskerne har taget så godt imod Nextdoor, men det er ingen overraskelse eftersom ny forskning fortæller os at danskerne generelt er ivrige efter at skabe både tættere forbindelser i det virkelige liv samt stærkere nabolag. Det er inspirerende at 95 procent af danskerne er villige til at hjælpe deres naboer hvis de har brug for det, og 85 procent stoler på deres naboer. At danskerne er villige til at hjælpe andre, deres iboende tillid til hinanden, innovation og en åbenhed over for digitale medier tyder på at danskerne vil fortsætte med at omfavne Nextdoors mere moderne måde at være naboer på.
Nextdoor er bygget på tanken om at anvende globale kræfter lokalt. Det er netop dette som bringer folk til vores platform, og hvorfor Nextdoor er blevet en essentiel del af naboers liv i USA, Storbritannien, Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Australien. Naboer i Danmark kan bruge Nextdoor til at komme tættere på hinanden ved at dele anbefalinger, organisere lokale begivenheder, diskutere emner der har betydning for nabolaget, eller endda ved at mødes og lave frikadeller sammen.
På Nextdoor ser vi at, når naboer mødes sker der gode ting. Som CEO for Nextdoor, Sarah Friar siger: “Overalt i verden higer folk efter at føle et stærkere fællesskab. Selvom teknologi giver os mulighed for at skabe forbindelser online, leder folk i stigende grad efter virkelige relationer. Vi glæder os over at kunne tilbyde en platform, som giver danskerne mulighed for at gå sammen om at bygge stærkere og mere sikre steder at kalde hjem.”
Kom i gang på Nextdoor
Det er både nemt og sikkert at tilmelde sig. Naboer i Danmark kan downloade appen eller besøge dk.nextdoor.com, hvor de kan søge efter deres nabolag ved hjælp af deres adresse. Hvis et Nextdoor nabolag allerede er oprettet, kan man nemt verificere og tilmelde sig. Hvis et medlem er registreret med en verificeret adresse, i et område hvor der endnu ikke er blevet oprettet et Nextdoor nabolag, kan de nemt blive stiftende medlem, og starte Nextdoor op i deres nabolag.
Skriv en kommentar