Når et nyt år starter, har vi ofte nogle fortsæt for, hvilke forandringer vi ønsker for os selv og vores omgivelser. Her ved starten af et nyt årti reflekterer jeg over, hvad naboer har vist mig i mit første år som CEO hos Nextdoor – at forandring kan skabes via små gode gerninger, og det at samle mennesker i vores nabolag kan have en stor effekt på vores liv.
For et par måneder siden mødtes jeg med en gruppe naboer fra London, Barcelona og Paris for at høre, hvordan Nextdoor hjælper dem med at knytte deres lokalsamfund tættere sammen. Jeg hørte, at Nextdoor spiller en rolle ift. at tackle sociale problemer såsom isolation og ensomhed i nabolag overalt i Europa. I alle tilfælde tilførte Nextdoor naboerne flere ressourcer end dem, de havde at arbejde med før. De fik naboer, som de kunne stole på.
Jeg har været heldig at være vidne til den forandring der sker, når online forbindelser bliver til offline-forbindelser, ved hjælp af Nextdoor. Jeg har været med til medlemsarrangementer i London, til fiestaer i Spanien, mødt virksomhedsejere i Denver, Colorado, deltaget i politiske høringer i Sydney samt mødt en stor gruppe naboer i Canada. Både bogstaveligt og billedligt talt har jeg oplevet hvordan hænder rækker ud efter hinanden for at dele problemer, idéer, og for at støtte hinanden. Når man tager del i lokalsamfundet i sit nabolag, bekræftes hvad vi allerede ved er sandt: at det vi har tilfælles vejer tungere end det, der skiller os ad . Som disse fotos viser, er vi snarere et stort fællesskab end mange små, der er spredt ud over hele verden.
For et år siden skrev jeg mit første brev som CEO hos Nextdoor. Siden da har mit team og jeg arbejdet hårdt for at udvikle nye måder at bringe folk tættere sammen i deres lokalsamfund. Siden vi startede vores Kindness Reminder-feature, har vi set et fald på 25% i anmeldte kommentarer. En stor trend på vores platform er også, at naboer er begyndt at mødes og forme grupper offline. Efter juleferien mødtes naboer i Sundbyøster i København på en lokal restaurant for at nyde en hyggelig middag sammen, og på den anden side af sundet i Malmø mødtes naboer for at gå en lang tur sammen. Jeg har deltaget ved et arrangement i Australien og så selv, hvordan det ændrede lokalsamfundet . Et medlem, Delene, inviterede sine naboer på morgenmad, da hun selv gennemgik en svær tid i sit liv, og nu har det ugentlige arrangement ført til utallige venskaber, støttesystemer og endda en forlovelse. For nogle er det simpelthen grund til at komme ud af døren. Det vi gør hos Nextdoor bliver ved med at vokse, og hele visionen bag bliver kun stærkere med tiden.
Selvom vi har meget at fejre fra det seneste år, anerkender vi også, at der stadig er meget, som kan gøres for at bekæmpe problemer som social isolation, polarisering og endda generel uhøflighed i vores lokalsamfund. Forfatter til The Rabbit Effect og læge Dr. Kelli Harding har studeret hvilken effekt nabolag og lokalsamfund kan have på vores velbefindende, og bekræfter, at det vigtigste vi kan gøre for vores helbred er at skabe positive relationer til andre mennesker. Dr. Harding fortæller også, at 148 forskellige studier med 308.849 deltagere viser, at aktive sociale relationer øger menneskers chance for overlevelse med 50%, uafhængig af alder, køn eller eventuelle fysiske skavanker.
Hos Nextdoor ved vi, at når man kultiverer afslappede forhold, for eksempel med sine naboer, er det ofte starten på noget større. Eksempelvis en snak på en lokal café eller et hurtigt møde med en anden forælder. I denne artikel kalder sociologen Mark Granovetter disse relationer for ”løse forbindelser”, men forklarer også, at effekten kan være så meget større. Det kan være forbindelser, som kan hjælpe os til at føle os mindre alene og blive mere empatiske – de er betroede kilder til hjælp, anbefalinger og måske endda et nyt job. Det er eksempler på de forbindelser, vi hver dag ser blive skabt på Nextdoor.
Vi vil blive ved med at søge hjælp hos eksperter for at måle og forbedre livet i nabolagene, men de egentlige eksperter er jer. I 2020 vil vi arrangere events i nabolag over hele verden. Kunne du tænke dig at være vært for et arrangement i dit område, men er usikker på, hvordan du kan starte? Vi kan hjælpe dig! Her kan du dele lidt tanker om hvad, der gør dit område helt specielt, eller hvorfor I har brug for et arrangement.
I det nye år og det nye årti vil Nextdoor fortsætte med at opfordre til venlighed i alle nabolag ved at forbinde dig med naboer du kan stole på. Vi ved, at vi måske ikke altid gør det helt rigtigt, og vi ønsker feedback fra dig – hold os ansvarlige! Tusind tak fordi du lukker os ind i netop dit lokalsamfund. For at Nextdoor kan fungere kræver det et nabolag, og i det kommende år ser jeg frem til at lære mere om netop dit .
Skriv en kommentar