Situationen ændrer sig konstant og naboer i hele Danmark finder lige nu sammen for at hjælpe de mennesker i deres lokalsamfund, som er påvirkede af Coronavirus (Covid-19). I fællesskab hjælper danskere hinanden med alt lige fra indkøb til at hente medicin på apoteket.
Nextdoor er et godt sted at tilbyde din hjælp, finde naboer som har brug for den, og holde dig opdateret. Her får du 4 ideer til, hvordan du kan bruge Nextdoor til at hjælpe dit lokalsamfund.
I alle nabolag vil danskere møde udfordringer på grund af Coronavirus. Det kan være de har behov for hjælp til indkøb, eller hjælp hvis de er syge. Er du sund og rask og har tid, kan du tilbyde din hjælp på Nextdoor. Så længe du følger disse råd fra Sundhedsstyrelsen, er der mange måder du kan give en hjælpende hånd på.
- Vær opmærksom på dine ældre eller udsatte naboer
- Dagligvareindkøb
- Hente medicin på apoteket
- Passe kæledyr, fx gå en tur med naboens hund
- Køre skraldespande ud
- Børnepasning
2. Opret en online hjælpegruppe
På Nextdoor kan du oprette online grupper til forskellige formål. Det er en nem måde at organisere, skabe overblik, og få ting gjort sammen. Du kan oprette en gruppe alene for dit nabolag, for omkringliggende nabolag, eller en gruppe som dækker hele byen. Gruppen kan være en måde at vise omsorg og støtte til dem, er mærket af Coronavirus. Det kan også være et sted, hvor du og dine naboer ‘mødes’ og taler sammen om det, der er vigtigt samtidig med at I bevarer roen. Du kan bruge gruppen til at dele relevant og aktuel information fra for eksempel Sundhedsstyrelsen.
3. Tjek digitalt ind hos dine naboer
Måske er du i karantæne, eller måske foretrækker du at holde dig inde de næste uger. Imens Danmark er lukket ned, må vi finde nye måder at holde os forbundet med hinanden på samt at sikre os, at alle har det godt. For nogle kan det føles ensomt at være isoleret – det kan en hurtig sludder heldigvis afhjælpe. Du kan bruge Nextdoor til digitalt at tjekke ind hos dine naboer. Du kan nemt oprette en besked til hele nabolaget og høre, hvordan det går. Du kan også sende private beskeder. Måske kan du endda overveje et videoopkald for at gøre det mere personligt – en virtuel sludder over morgenkaffen.
4. Find dem der har brug for hjælp
Med Nextdoor er det nemt at finde dem, der har brug for hjælp. Her er et par tips og tricks:
Skriv et opslag på Nextdoor og spørg, om nogen har brug for din hjælp – hvis ikke dem selv så måske nogen, de kender. Gør dig bekendt med dine nærmeste naboer. Kender du dem ikke allerede, kan du hurtigt kigge forbi og præsenterer dig selv. Er din nabo ikke hjemme, kan du eventuelt efterlade en besked med en kort hilsen og dine kontaktoplysninger. Du kan eventuelt foreslå dem at blive medlem på Nextdoor, så de også kan holde sig opdaterede.
Vi har set flere gode eksempler på nabolag, hvor man hjælper hinanden. Registre og del dine!